Der er et fort her
Der står en lilla elektricitet
Om fastnettelefonen
Der lugter svagt af ny bil
For enden af den tomme gågade
Står der en gruppe mennesker
De omfavner hinandens natskygge
Og kommer med tilfældige bemærkninger
Om tid og rum
“Et pund kaffe eller en hest
Det er spørgsmålet”
Siger en
Og føler sig som
Den sidste voksne i verden
“Hvem lukker vinden ind
Gennem den lille åbning
Hvor alting bliver til ingenting?”
En åbner fortidskassen
Tager febrilsk mønten op
Fyrer den af mod stjernerne
“Krone du vinder
Plat jeg taber”
Siger han afmålt
Og løsner slipset
Kommoden bløder
Gennem nøglehullet
Hvem lukker vinden ind?
Hvem bogfører
Diverse altafgørende småting?
”Der er et fort her” siger Kongen
Laver en nonchalant bevægelse
Med dagens avis
Og stiger majestætisk
Ind i den ventende limousine
Det fineste i verden
Er den lette vej
Til svære beslutninger: Vand og brønd
Hvid mælk
Fra det nybundne slips
Hvem lukker vinden ind
Gennem den sprække
Hvor hele fortet lige præcis er synligt?
Han beundrer slipseknuden
Han selv har bundet
Foretager en logisk sletning
Af sin fortid
Det føles godt
Så han tager også fremtiden
Når han nu er i gang
”Jeg vil gerne bede om havregryn
Med jordbærsyltetøj” siger den lille Prins
Mens han knapper den øverste knap
Essensen hældt ud over nuet
Vind i håret
Ingen GPS
Ingen retning
Hvem lukker vinden ind?
Hvem glemmer at køre på cykel
Og binde slips?
|