Kim Sindberg
HOME NEWS ABOUT CONTACT
vision

Back

Der er et fort her

Der står en lilla elektricitet

Om fastnettelefonen

Der lugter svagt af ny bil

 

For enden af den tomme gågade

Står der en gruppe mennesker

De omfavner hinandens natskygge

Og kommer med tilfældige bemærkninger

Om tid og rum

“Et pund kaffe eller en hest

Det er spørgsmålet”

Siger en

Og føler sig som

Den sidste voksne i verden

 

“Hvem lukker vinden ind

Gennem den lille åbning

Hvor alting bliver til ingenting?”

 

En åbner fortidskassen

Tager febrilsk mønten op

Fyrer den af mod stjernerne

“Krone du vinder

Plat jeg taber”

Siger han afmålt

Og løsner slipset

 

Kommoden bløder

Gennem nøglehullet

Hvem lukker vinden ind?

Hvem bogfører

Diverse altafgørende småting?

 

”Der er et fort her” siger Kongen

Laver en nonchalant bevægelse

Med dagens avis

Og stiger majestætisk

Ind i den ventende limousine

 

Det fineste i verden

Er den lette vej

Til svære beslutninger: Vand og brønd

 

Hvid mælk

Fra det nybundne slips

Hvem lukker vinden ind

Gennem den sprække

Hvor hele fortet lige præcis er synligt?

 

Han beundrer slipseknuden

Han selv har bundet

Foretager en logisk sletning

Af sin fortid

Det føles godt

Så han tager også fremtiden

Når han nu er i gang

 

”Jeg vil gerne bede om havregryn

Med jordbærsyltetøj” siger den lille Prins

Mens han knapper den øverste knap

 

Essensen hældt ud over nuet

Vind i håret

Ingen GPS

Ingen retning

Hvem lukker vinden ind?

Hvem glemmer at køre på cykel

Og binde slips?

Copyright © 2016 - KIm Sindberg

This is the page with