inde i et ekko
er der døre
der åbner
døre
tænk at kunne
sigte sollys
at forsvinde
og sidde
uhjælpelig fast
i den tomme
luft
dit smil
er en nøgle
til alt
men ved du
hvad der er
bag de døre
du åbner?
tænk at kunne
åbne døre
der åbner
døre
og fordampe
i denne
bevægelses
bevægelse
vi er magneter
vi ligner
lysalfer
på hver
sin pol
og den dreng
der ikke
græder
er ikke
en dreng
som den nøgle
der er
for slap
ikke kan
åbne sin dør
og hvem har
brug
for sådan en
kærlighed
foruden mig
ai ai oh oh?
nu er det
foråret
der tramper
vandpytterne
i mit hoved
til blods
og træerne
der lugter
af sæd
vi mindes
hvor meget
der er blevet
at mindes
at vi endnu
er regnens
uægte børn
men kan vi
stadig
bygge dæmninger
i tåre
kanalerne
med et
fingerknips
eller en is?
det er en
hemmelighed;
uvejret
trækker
sig selv op
og mine
syner samles
i en spand ved
kærlighedens
dør
du siger du:
"jeg er et
menneske"
jeg siger:
"ai ai ai
oh oh"
og rækker ud
til min hånd
forsvinder
ind i den
våde våde
luft
hvordan
skal jeg dog
beskrive
brølet fra
denne karavane
af biler der
slæber sig
gennem mig
denne nomade
af noget
usigeligt
der udveksles
mellem de
der har
alt og
intet til
fælles
denne bløde
bevægelse
af døre
der åbner
døre
inde i et
ekko,
sådan?
tænk at kunne
række ud
og følge
sin hånd
fare vildt
langs den
husmur der
har absorberet
alt verdens
pis og bræk
tænk at kunne
svømme væk
og aldrig
aldrig mere
komme tilbage,
simba
ja, at kunne
elske
med europa
i sit blod;
en regnfront
der løber
på langs
af sig selv
på tværs
af sjælens
net af
kloaksystemer
det er uden
andet samtykke
end de tunge
violette
skyers
at jeg nu
spinder dine
nervebaner
op og ned
af kystlinien
pakker landet
ind i dig;
inde i dig
ai ai oh oh
måske derfor
bliver vi
urummelige
med tiden
er urimelige
hele tiden
tænk at kunne
elske
med europa
fossende
i dit blod;
en latændt
bevidsthed
om at dine
huse
og byer
rives ned
med rode
skydes op
fra himlens
himmel mens
du slumrer
din elskovs
søvn;
en tilfældig
tid i høstakke
for våde til
at brænde
tænk at være
alene
ensom en dreng
på egen hånd
de manglende
svar
akkumuleres
endeløst
som når
man planter
en bombe
i fødekædens
første led
tænk at kunne
lukke
med den
bevægelse der
åbner
nej, det er
et ekko
ikke et spejl
ejl ejl ejl
det er blot
hastigheden ...
- Svimmelhedstid (2006)