the city alcools II
de rejser rejser gennem land og tid ...
de dukker frem dukker frem bag
duft af agat og drøm af sølv
de kommer vandrende tungt vandrende
over diamantbjerge med teleskopøjne
under den stillestående sol der glinser
og glitrer og blænder i en luft der er uendelig
rig af fugt
presser deres kogende hud som en citron
og driver hedt i fata morganaer af rasende
og skummende vandfald
de dukker frem dukker frem i luftbobler
der skælvende svæver mod den rolige
solblinkende overflade
de dukker frem - dukker frem
beruset af by dukker de frem
mod sørgmodige skove der rejser
i Vindens Verden og kalder
livet ved dets rette navn
som smertegribende flager af billeder
dukker de frem
nynner naturens klarhed med deres
nasale bundløse melodi i stumper
mod dønningens vuggende slangeøjne
de dukker frem oplyst af hinanden
og sol
under vindens stiplede ansigt
de dukker frem dukker frem
og hvis vi kunne sove hvis vi bare kunne sove
i lysets stumper hvor mørkets mænd danser
og ikke blot blive fanget
i formationens hvirvel af skylag
de dukker frem dukker frem
og fylder halvdelen af verdensrummet
skarpt forfulgt af dagen
der forgæves prøver at kaste sit
dræbende lys på dem
de dukker frem dukker frem fra øjets
yderste krog
og sejler frem i flimrende græshopperyk
for den stille by under havet
hvor fontænens stråler samles
de dukker frem dukker frem fra fjerne
planter
med humlebiens slingrende summen i urskove
af akaciebede på månens krumme ryg
hvor blomsterne springer ud med faldskærme
og vinden lægger sig på maven
og solen skinner på sig selv
i et overflødighedshorn af tårer
der stille siler gennem timeglasset
og omkranser den sorte flamme
med det stramme spind af omvendte skygger
der kun kan ses i mørke
når vinden blæser solen væk
de dukker frem dukker frem i tidens nøgle
der hastigt suges ned i kloakkens mørke dystre vand
og forsvinder
og de rejsende
dukker frem under livets hvælving
og når grænsen
hvor den stille by begynder
og slutter
og slutter
- PUNKT 95, Nr. 16 - December 89
- Ildfisken Nr. 6, 1993