Kim Christensen - Requiem

 

  Requiem

 

I

der findes
der findes kun løbet
løbet er løbets egen energi
det er asfalten
  der tramper mod sålerne
det er barnet
  der ammer sig selv
det er fuglen
  der sluger sit pip
alt folder sig ind når løber folder sig ud
det er sangen
 der forsvinder som den synges
det er brisen
  der gemmer sig i blæsten
det er løbet
  der plasker gennem tørre gader
det er løbet
  der sejler på ordenes å
det er måneder
  der føles som dage
der findes kun løber
der findes kun det næste skridt
det er forfra bagfra og hjemmefra
det er sætningen
  der smadres mod klippen
det er en cigaret der tændes
det er stenen
  der vrides som en svamp
det er i dag
  der i morgen er i går
det er lava
  der suges ind i vulkanen
det er indeni ingenting
rytmen er den eneste lyd
det er lugten
  der kommer ind alle steder
det er isbjerget
  der gror i blomsten
det er stemmen
  der bæres af vinden
det er natten
  vendt i urolige drømme
det er en lang rejse
  uden venners selskab
der findes kun løbet
det er kuglen
 der slipper løbet

II

der findes
der findes kun løbet
løbet og hastigheden
alt ånder liv til løbet
det er skovbunden
  der tramper mod sålerne
det er fuglen
  der ammer barnet med sit pip
det er døren
  der åbnes og lukkes i samme bevægelse
det er orkideen
 et projektil fra stenalderen
det er dråen
  der rammer overfladen
det er vinteren
  der vokser om sommeren
det er verden
  tabt for løbet
det er dage
  der føles som år
der findes kun løbet
det næste skridt er altid det første
det er barndom ungdom og mødom
det er et skib på vej væk
det er regnormen
det er rejsen
  mod lungerne
det er en krop
  iført en kåbe af tæv
det er alle ting
  vendt på vrangen
det er løgn
  der foldes til sandhed
det er livet
  der spoles tilbage
det er ballonen
  der puster sig selv op
det er saksen
  der syr stoffet sammen
det er intetheden
  der er evig
alle lyde opsamles i rytmen
det er lyden
  der trækkes ind i sig selv
det er øksen
  der kløver koncentrationen
det er honning
  der slikkes af en skarp kniv
der findes kun løbet
det er en kuppel om løbet
løbet er en kuppel mod verden
alle verdens lyde opsamles i løbet
alle verdens lyde er løbets energi
det er ingenting
  der fylder kuplen
det er instrumentet
  der modtager lyset
det er den verden
  vi har skabt
 

III

der findes
der findes kun løbet
løbet hastigheden og accelerationen
løbet suger verden tom for luft
det er grusvejen
  der tramper mod sålerne
det er barnet
  der ammer fuglen
det er tanken
  tænkende på ingenting
det er verdens sang
  uendelig
det er bølgen
  der slår mod havet
det er gaden
  der smeltes i løbets flammehav
det er løbet
  der svinger sig i troens lianer
sekunderne er rustne søm i verdens træ
der findes kun løbet
det første skridt er altid det sidste
det er mormor gudmor og marmor
det er ord
  der skyller op på stranden
det er engle
der oversvømmes af åndedrag
det er kun det varige
  der får virkning
det er udånding
det er klippen
  elastisk som en trampolin
det ærlige
  frem for det sande
det er alting der råbes
  på ingentings sprog
det er isen
  der koger jernet der drypper
det er faklen
  der bæres i modvind
det er blod
  i klumper om drømmens akse
det er regn
  eller er det tårer?
det er smerten
  der sejler i årerne
der findes kun løbet
alt ånder liv til løber
løbet ånder liv til alt
det er rummet
  uden døre eller vinduer
det er væsken
  der fylder livets kop
det er kredsløbet
  om sig selv
er det den verden vi har skabt?

IV

der findes
der findes kun løbet
løbet hastigheden og accelerationen
den evige og konstante
verden pustes op i løbet
det er strandbredden
  der tramper mod sålerne
det er pippet
  der ammer barnet med sin fugl
det er lotus-blomsten
uudslukkelig
det er fodspor
  i vandoverfladen
det er frosten
  der fødes om foråret
det er løbet
  fortabt i verden
det er tiden
  der løber i stå
der findes kun løbet
der findes kun det næste skridt
det er fremtid fortid og urtid
det er bogstaver
  der vokser ind i sandet
det er tidens tikken
  et sted
det er gløden
  der mases i askebægeret
det er diamanten
  blød som smør
det er alle ting
  der vender vrangen ud på sig selv
det er tyngdekraften
  der smuldrer
det er før forinden
  alting begynder
det er spørgsmålet
  der er sig eget svar
det er vinden
  der klippes i strimler
rytmen er løbets energi
det er sig selv
  der drukner i lyden
det er frygten
  der svømmer i blodet
det er bjerge af mord
  bag smertens hav
det er solstråler
  der drikkes af øjne
alting findes i løber
det er i døden livet plantes
alting findes
det er i livet døden vokser
alting

 

 
 
  Trykt i:

 

 
  • Hvedekorn Nr. 7/94
 
 

Kims Note:

Requiem er et løbedigt. Ikke bare et det overordnede tema "løb" - størstedelen af digtet er faktisk "skrevet" - eller måske rettere "opstået" under løb. På et tidspunkt boede jeg i Rødovre - og løb fast 3-4 gange hver uge omkring Damhus Søen. Jeg eksperimenterede med at finde et "mantra" - et fast ord eller kort sætning - der kunne holde 100% fokus på løbet og lukke resten af verden ude. Det var i denne proces at der pludselig var en messende stemme i mit hoved der sagde: "der findes kun løbet  -  løbet er løbets egen energi  -  det er asfalten  -    der tramper mod sålerne" osv. Da jeg kom hjem skrev jeg det ned - og i det næste løb et par dage senere startede jeg med disse linier, og uden mindste besvær kom der flere til. Dette fortsatte i ca. to uger; og resultatet kan altså læses herover.

 


Menu